Har Covid19-virussen også haft indflydelse på din jobsituation?

Rigtig, rigtig mange har allerede mistet deres job på grund af Coronavirus

Coronavirussen har ikke kun haft den påvirkning at mange er blevet syge og flere er blevet skræmte – det har også påvirket folks arbejdssituation. Det har betydet at rigtig mange har måttet sande, at der intet job er at komme tilbage til efter karantænens udgang. 

En anden ting du kan få tiden slået ihjel med er at øve din præstation. 

Det handler om at tænke fremad og bruge tiden fornuftigt

For mange kan karantænen føles drænende og utrolig langtrukken. Det smarteste du kan gøre er, at få det bedste ud af din tid derhjemme. Er du en af de uheldige der allerede har fået en fyreseddel, så kan du med fordel begynde at se andre veje. Skal du finde et nyt job inden for det samme, eller vil du prøve og kaste dig ud i en helt ny boldgade og se 2020 som starten på noget helt nyt? Karantænen bliver højst sandsynligt forlænget, så du kan lige så godt begynde at bruge tiden konstruktivt iden måneden er omme og du står uden en ny lønseddel. 

Ansøgning og CV skal sidde lige i skabet!

Lige nu hvor rigtig mange mister deres job og arbejdsplads, handler det om at holde tungen lige i munden. Der er allerede +20.000 der har mistet jobbet, og derfor kan du medf fordel begynde at sigte længere end konkurrenterne til jobbet. Det der afspejler et godt CV er en præcis, relevant og skarpsindig tidslinje over erfaringer og skoler, noget der giver et indblik i dig og et skarpt design. Det er vigtigt, at alle 3 parametre spiller sammen, hvis du vil overgå dine konkurrenter. Sørg samtidig for at tilrettelægge CV’et til den enkelte jobstilling. Det ene er muligvis relevant, hvorimod det andet er mindre – og det er vigtigt, at du gør dig tanker om dette inden du afsender en kopi. Samtidig er det vigtigt at din ansøgning supplere dit CV på allerbedste vis. Det gør det ved, at være personligt, præcist og relevant. Ligesom CV’et skal det tilpasses ud fra det enkelte stillingsopslag hvis du vil forøge dine chancer. 

Tag en god snak med spejlet eller kameraet!

En god ting at slå tiden ihjel på kunne være at øve din præstation i spejlet eller foran kameraet. Du er måske i lidt underskud på det sociale i denne Corona-tid, så derfor kan du lige så godt få en rigtig god snak med dig selv. Øvelsen ville have det formål, at forberede og forbedre dig inden en potentiel jobsamtale. Det er super vigtigt, at du selv er klar over hvordan du opføre dig under pres, når du er genert og når du bliver nervøs. Det kan være du ikke ved det, men at dine hænder sidder utrolig uroligt, hvilket kan virke stressende på modtageren. Det er derfor vigtigt, at du får gjort dig et klart billede af hvem du er og hvordan du opføre dig i specielle situationer. 

Lav en liste med "guldkorn"

Noget andet du kunne bruge tiden på er en guldkornsliste. Et “guldkorn” er små interessante ting ved dig, som ikke står beskrevet i CV’et og ansøgningen. Det er nogle unikke styrker du har i forskellige sammenhænge. Det kunne eksempelvis være, at du er utrolig godt til at holde hovedet koldt i pressede situationer, eller at du har et sindssygt ordensmenneske gemt i dig. Uanset hvad dine guldkorn er, kan det være en rigtig god ide at få skrevet dem ned, fordi du husker dem kun når du ikke skal bruge dem – det er et fact!

Forfatter: Ursula L. Arentoft Nielsen
Direktør hos JS Jobsparring

Forfatter: Ursula L. Arentoft Nielsen
Direktør hos JS Jobsparring

Forfatter: Ursula L. Arentoft Nielsen
Direktør hos JS Jobsparring

BLIV SOCIAL MED OS ♡

✎.. ELLER DEL DIN MENING

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *