Bliv klar til jobsamtalen
Du har sendt dit CV og din ansøgning afsted, og du er nu blevet indkaldt til jobsamtale. Er du klar? Ellers bliv klar til jobsamtalen sammen med JS Jobsparring.
Det er langt fra kun ansøgningen og CV’et, der baner vejen til jobbet. Når du kommer ind til jobsamtalen, er det meget vigtigt, at du fremstår professionel og motiveret. Der er flere redskaber, du kan gøre brug af, men er det nok? Ikke alle er lige gode til at præstere, når det gælder. Hvis du ved med dig selv, at du bliver nervøs og falder over ordene, vil det især hjælpe dig at have gjort noget forarbejde inden jobsamtalen.
Bliv klar til jobsamtalen - forberedelse
- Førstehåndsindtrykket er vigtigt. Sørg for at virke høflig, lyttende og imødekommende
- Hav styr på dine dokumenter, noter og andre papirer. Det kan være eksamensbeviser, certifikater, cv, stillingsopslag mv.
- Gør tydeligt hvilke arbejdsopgaver, du er præcis det rette match til at udføre. Gør din plads i virksomheden tydelig
- Sæt dig grundigt ind i virksomheden på forhånd. Opsnap kommunikationsform, værdier, mission mv.
- Forbered relevante spørgsmål til virksomheden eller stillingen på forhånd. Det viser engagement og interesse at have forberedt sig
- Forbered en elevatortale om hvem du er. Du ved, du bliver spurgt - hav præcise svar og formuleringer klar, så du klart står ved din person
- Vær skarp både på dine styrker og svagheder. Hvordan arbejder du med begge dele, og hvordan kan de bruges til din fordel?
Din indsats til jobsamtalen
Først og fremmest er det vigtigt, at du allerede fra afsendelsen af dit materiale, bereder dig på samtalen. Det kan godt være, at du ikke er heldig at blive indkaldt til en jobsamtale, men processen er i gang. Det er altid bedre at være forberedt end at blive overrasket og ikke have tid nok til forberedelse.
Jamen jeg har ikke noget at forberede?
Kort sagt – jo. Det kan godt være, at du føler, du er klar og ikke har behov for at forberede dig på jobsamtalen. Vi kan dog ikke understrege nok, at er altid er behov for forberedelse. Forberedelse er aldrig spild af tid. Tvært imod – des mere du forbereder dig nu, des kortere tid vil det tage fremadrettet.
Før jobsamtalen
- Undersøg virksomheden - sprog, medarbejdere, værdier, moral mv.
- Forbered dig på at vise, hvordan du passer ind i den specifikke virksomhed
- Klargør din elevatortale, dine styrker og svagheder, kompetencer og person
Til jobsamtalen
- Tænk over din præsentation. Påklædning og fremtoning har betydning
- Brug dine tidligere erfaringer til at vise, hvordan du kan løse opgaver
- Vær professionel, men vis din personlighed. Virksomheder ansætter rigtige mennesker
- Lyt, stil spørgsmål, vis engagement og vær ikke bleg for at give af dig selv
Efter jobsamtalen
- Vær tålmodig - mange virksomheder kalder flere til samtale
- Følg virksomheden på de sociale medier og interagér gerne med dem
- Får du ikke jobbet, så spørg ind til hvad der blev lagt vægt på i udvælgelsen