Hjælp til jobansøgning
Giv den potentielle arbejdsgiver en bid af dig som person og lad sulten efter mere føre personen videre. Hvis du udformer en jobansøgning, der både er seriøs, fortællende og personlig – så kan du næsten ikke undgå at give arbejdsgiverens nysgerrighed et lille kick. De fleste arbejdsgivere modtager dusinvis af jobansøgninger, når de opsætter et stillingsopslag. Det er derfor vigtigt, at du får skrevet din i et levende og fortællende sprog, så du undgår at ende i bunken med de resterende. Få brugbar og kompetent hjælp til jobansøgning her.
6 gode råd til din jobansøgning
- Overskriften SKAL fange læserens interesse. Du kan eventuelt vælge to keywords fra stillingsopslaget , som matcher kravene til ansøgeren samt dig selv.
- Vær grundig i indledningsdelen. Fanger indledningen ikke, så kan du næsten være sikker på ikke at komme videre
- Skriv så modtageren kan mærke din passion og engagement. Læseren skal kunne mærke din motivation igennem papiret eller skærmen
- I kompetencedelen kan du med fordel vælge nogle af de ord, de efterspørger i jobopslaget - det er godt at sikre, det fremgår tydeligt, at der er et match
- Lav en god afslutning med en passende call-to-action. Eksempelvis at du ser frem til en samtale eller lignende. Gør det let for modtageren at se, hvad næste skridt skal være
- Virk selvsikker i din ansøgning -men alt med måde
Hvad er vigtigt med jobansøgningen
Det der med at have en gammel jobansøgning liggende og rette lidt hist og her går ikke. Enhver arbejdsplads er forskellig, og din ansøgning skal tilrettelægges derefter, hvis du vil være den, der løber med jobbet. Hos JS Jobsparring har vi specialiseret os i skræddersyede ansøgninger, der tilpasses stillingsopslaget. Derudover laver vi altid til vores ansøgninger en research og baggrundstjek af pågældende virksomhed for at ramme tone of voice, værdier og medarbejder bedst muligt. Det er altid bedst at skrive i et sprog, der matcher den virksomhed, du søger arbejdsplads hos.
Før du går i gang: Læs jobopslaget grundigt igennem!
Når du skal til at skrive en jobansøgning, skal du gøre dig selv denne tjeneste: LÆS JOBOPSLAGET GRUNDIGT IGENNEM!
Det er utrolig vigtigt, at du får repræsenteret dig selv på en god og professionel måde. Du kan derfor med fordel starte med, at lave et par linjer, hvor du giver et kort resumé omkring dig selv og din bevæggrunde for at søge den pågældende stilling eller hos den specifikke virksomhed.
Læs, match, skriv ned…
Når du læser jobopslaget igennem, skal du kigge på punkterne, der omhandler, hvad de forventer. Notér dem eller overstreg dem. Det er fokuspunkter. Du kan med fordel bruge dem til at fortælle, hvordan du specifikt matcher virksomheden. Hvad kan du, som de søger? Fordel om de opgaver, du tidligere har udført, der matchede noget af det, de har listet som krav eller arbejdsopgaver.
Vær specifik: Lad vær, at "spilde linjerne". Virk fangende, relevant og afgræns dig.
En ansøgning skal i meget sjældne tilfælde være lang. Mange arbejdsgivere skimmer højst ansøgningen, og så er det vigtigt at fokusere på de vigtigste punkter. Er din ansøgning ekstremt lang, kan arbejdsgiveren desuden se det som om, du har svært ved at begrænse dig.
Du skal derfor sørge for at sortere ud i informationer. Medtag det vigtigste og det mest relevante i forhold til den specifikke stilling. Hold dine erfaringer, uddannelser og kompetencer op imod virksomheden og stillingen. Er der noget, der slet ikke er relevant? Noget der er mere relevant end andet? Få sat det i orden og kortet ned, så det er præcist.