Style Selector
Layout Style
Boxed Background Patterns
Boxed Background Images
Color Scheme
4,6 stjerner på TrustPilot

Kvote 2 ansøgning - hvad, hvorfor og hvordan

Når du søger som kvote 2, bliver du bedømt på dine samlede kvalifikationer og ikke kun dit karaktergennemsnit. Her bliver du ofte bedt om at vedlægge en motiveret ansøgning med din baggrund samt begrundelse for, hvorfor du skal optages på uddannelsen.

Du kan eksempelvis have opnået nogle kvalifikationer via udenlandsophold, højskoleophold eller via erhvervserfaring. Disse kvalifikationer tæller ved denne type ansøgning med i dine samlede kvalifikationer som tillæg til dit karaktergennemsnit.

I dag handler studierne langtfra kun om teori. Den praktiske del er blevet en meget vigtig spiller. Men hvorfor bruge JS Jobsparring til at skrive ansøgningen? Der er meget på spil, når der skal ansøges om drømmestudiepladsen, og de fleste har meget svært ved at sælge dem selv på skrift. 

Ofte føler mange mennesker faktisk, at det er svært at beskrive sig selv og endda skrive ens evner op, så man fremstår rigtig god i forhold til et specifikt studie. Det synes vi selvsagt ikke – men det er jo også det, vi gør hver eneste dag: hjælper jobsøgende med at skrive hvem de er, hvad de kan og hvorfor netop de skal vælges.

Kvote 2 ansøgning - JS Jobsparring

Kvote 2 ansøgning er for dig der:

  • Ikke har en gymnasial uddannelse, men f.eks. har en erhvervsuddannelse eller nogle HF fag
  • Søger ind på en uddannelse der har adgangsprøve eller optagelsessamtale
  • Har en gymnasial uddannelse, men eventuelt har et for lavt karaktergennemsnit og derfor har brug for en bredere vurdering af dine samlede kvalifikationer

Din ansøgning vurderes både til kvote 1 og 2

Hvis du søger i kvote 2, og du har en gymnasial uddannelse, så vil din ansøgning bliver vurderet blandt begge typer kvote. Det kan derfor være en rigtig god ide at søge i kvote 2, hvis du er usikker på om dit karakter gennemsnit er højt nok til kvote 1.

Bemærk, at adgangskvotienten varierer fra år til år og både kan stige og falde. Kriterierne varierer desuden fra uddannelse til uddannelse. De består generelt af forskellige faglige og generelle aktiviteter, som sammen med den adgangsgivende eksamen giver dig mulighed for at søge optagelse.

Da uddannelsesstederne selv fastlægger deres kvotekriterier, er det vigtigt, at du laver en grundig research forud for din ansøgning. Dette hjælper vi dig naturligvis med, hvis du vælger vores hjælp til din ansøgning. På den måde sikre vi os, at ansøgningen rammer bedst muligt plet på lige netop den uddannelse, du søger ind på.

Vigtige datoer:

1. februar: Optagelse.dk åbner for ansøgninger

15. marts kl. 12: Ansøgningsfrist for kvote 2 og ansøgninger med udenlandsk og international eksamen.

28. juli: Alle ansøgere får svar. Dog sendes svar fredagen før hvis d. 28. Juli er lørdag eller søndag

Kvote 2 ansøgning - JS Jobsparring

Processen med kvote 2 ansøgning hos js jobsparring

Ligesom der ikke findes to mennesker, som er ens, skal to ansøgninger heller ikke være ens. Erfaring, baggrund, kompetencer og begrundelse for optagelse kan være vidt forskellige. Det har vi forståelse for hos JS Jobsparring.

Vi har specialister, som dækker hele processen fra research om den specifikke uddannelse til færdig udfærdigelse af en målrettet og fokuseret ansøgning til dit drømmestudie.

I processen vil du altid blive flankeret af den specialist, som har de mest optimale kompetencer indenfor lige præcis den uddannelse, du er interesseret i.

Vi glæder os til at hjælpe dig.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *