Style Selector
Layout Style
Boxed Background Patterns
Boxed Background Images
Color Scheme
4,6 stjerner på TrustPilot

"Jeg har mistet mit mål og min motivation"

Vi har alle oplevet, at tabe vores motivation. At miste overblikket over vores drømme og visioner. Især i de kolde vintermåneder 
kommer den lille depression så småt frem under overfladen. Følelsen af at sidde rastløs og modløs og føle, at enhver
knogle i kroppen er træt er en velkendt følelse 
hos mange, men hvad kan man gøre?

Sæt dig et mål - men start med, at find det

Nu skal du prøve, at tænke tilbage på inden du fik det sådan. Hvad var din passion, hvad gjorde dig glad og hvad glædede du dig til, at stå op til? Det kan godt være, at tingene er sløret nu, men under de mørke tanker, kan du stadig finde dig selv, dine drømme og din glæde.

Livet er en stor udvikling - det fortsætter og fortsætter

Vi mennesker udvikler os igennem hele livet. Derfor kan du ikke regne med, at den drøm du havde før, vil være den samme som du vil have resten af livet. Dog afspejler ens drømme og visioner ofte personligheden bag, så der må være noget konstruktivt, du kan bruge fra dine tidligere visioner. Endvidere kan det muligvis give dig et indblik i, hvad dine drømme ikke er. 

Kan du ikke finde ud af, hvad du skal,- så prøv at udelukke og gør op hvad du i hvert fald ikke skal. På den måde laver du en udelukkelsesmekanisme og under denne proces, kan det være, at din hjerne pludselig kommer i tanke om de gode ting, du gerne vil. 

Der står ALTID en ny sol op igen

Du kan gøre det ene eller det andet, men kun du ved hvad der virker for dig. Forsøg at skabe lidt hygge omkring dig. Lav en kop varm kakao/te/kaffe, sæt dig med et dejligt tæppe og find din notesblok frem. Lad vær at fremtvinge ordene, lad dem komme når de er der, eller læg den væk. 

Vigtigst af alt er, at huske at du har haft dårlige perioder før og du kom ovenpå igen. Tiderne vender altid igen. Hav tålmodighed og brug din erfaring fra de dårlige til, at klare næste gang mindre smertefuldt.

Livet går altid videre – og solen står altid op igen.

Realitetsparagdime

Ordet paradigme havde en anden betydning i gamle dage, end det har i dag. I dag bruger man ordet paradigme i forbindelse med en tænkemåde, som eksempel. Det er en form for mål, forbillede, mønster som du finder interessant. 

Kender du en, du bare synes lever drømmelivet og har en personlighed, der brager igennem? Uden du skal sætte dig for, at efterligne vedkommende, kan du stadig forsøge, at skabe et billede af hvad det helt specifikt er, du finder spændende og karakteristisk ved netop denne person. 

Du skal forsøge, at undgå at sætte dig mål, du derefter bliver skuffet over, at du ikke kan leve op til. Det er vigtigt, at du sætter små delmål og at du ikke forventer, at du imorgen står op som et helt andet menneske. I stedet skal du finde glæde i hvem du er og få genvundet motivationen og troen på dig selv, via de små delmål, du nemt kan gennemføre i hverdagen, hvis blot du tillader dig selv, at have lidt tiltro til dig selv. 

Sig det højt eller spørg hvis du er i tvivl

En øvelse du kan forsøge, at lave er at sige minimum 3 positive ting om dig selv hver dag. Det kan godt være det lyder patetisk, men faktisk har det vist sig, at være med til, at ændre rigtig mange menneskers selvbillede. Vaner er til for, at blive brudt og selvom nogle vaner er nogle vi er kraftigt afhængige af, går der ikke længe før det ikke er en vane mere. Så får du en god vane med, at tro på dig selv, så går der ikke længe før du rent faktisk tror på det, du selv siger.

Hvis øvelsen er for svær og du simpelthen er kommet for langt ud, så bed om hjælp. Der er et stadie hvor vi som mennesker ikke er i stand til, at komme op på naturlig vis. Har du igennem en længere periode være selvkritisk, måske endda selvdestruktiv, så kræver det mere end et par søde ord. I disse perioder mister du en lille del af dig selv hver dag, du så ender med, at skulle kæmpe dig op imod igen, når du tager skridtet opad igen. For at undgå, at der er alt for mange steps, du skal klandrer dig opad, så mærk efter i god tid. 

VÆR GOD VED DIG SELV OG MÆRK EFTER

Kære du. Mærk nu efter. Gør dig selv den tjeneste, at mærke efter før vejen op, er alt for stejl. Medmindre du har bestiget Mount Everest og er klar til, at gøre det igen – så grib problemet før det udvikler sig. Skriv ned og find løsninger til når disse mørke perioder melder sin ankomst. Find dine papirer frem fra sidst og bliv mindet om hvordan du, som den figter du er, kæmpede dig op, sidst det var svært. 

Du kan gøre det igen, og igen, og igen… Men hvorfor opleve den stejle bakke hver gang? Hvorfor ikke tage problemstillingen, før det udvikler sig til et reelt problem? Mærk dig selv og mærk hvordan dine svære dage bliver kortere, og dine glade dage bliver oftere. Du skal blot bevare troen på dig selv, på livet og på de gode stunder.

Hvis tingene er for svære, er et godt alternativ en psykoterapeut. Terapeuten ved hvilke spørgsmål vedkommende skal stille dig for, at du kan finde hjælp, til selvhjælp og på den måde klarer det selv, igennem resten af livets hårde perioder.

Kommentér indlægget

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *